Forside

Dit liv afspejler din sundhed.

Hvad er metasundhed.

Metasundhed er til dig, som ønsker at få en dybere forståelse for de fysiske, psykiske og billedefølelsesmæssige udfordringer du møder i dit liv. Kroppens sprog i form af f.eks. smerter, svimmelhed, migræne, kroniske sygdomme m.v. fortæller os, om kroppen er i stress eller selv er ved at reparere skader opstået under en forudgående stress fase.

Omkring 70% af al fysisk ubehag er i virkeligheden kroppens fortælling til dig, at kroppen selv er ved at reparere en skade forårsaget af en forudgående stressperiode.

I metasundhed leder vi efter årsagen til den opståede ubalance. Vi leder efter den UDIN, som var startskud til stress fasen.

Udin står for en uventet, dramatisk hændelse, som isolerer dig og efterlader dig nul strategi til at komme ud af den ubehagelige følelse.

Når UDIN er fundet skal den kollapses således, at den låste energi bliver frigivet og det fysiske symptom forsvinder. Vi forløser en blokering. Vi kan nu bagefter tænke på den dramatiske hændelse uden at det påvirker vort velbefindende.

Forløsning af den låste energi sker ved hjælp af TANKEFELTTERAPI.

I mit afsæt som behandler ser jeg mennesket som en helhed af krop,psyke omgivelser og ånd.

Kroppen er både det vi spiser, den måde vi fysisk behandler kroppen. Psyken er vore følelser og den måde vi kontrollerer vore følelser på. Omgivelserne er både de mennesker vi er sammen med, vore fysiske omgivelser (hjem, arbejdsplads). Ånd er det vi tror på eller hvis vi ikke tror på noget, kan det være det at være tro mod sig selv.